Ventetid
Ruth
Udgivet d. 30-11 2018
Ruth

Ventetid

Det store ur på gavlen af banegården viser kvart i seks. Der er en tæt folkemængde mellem mig og spor 10. På vej igennem mængden ser jeg at den store viser flytter sig en tak. Jeg skynder mig endnu mere og siger pænt undskyld til dem, jeg når at træde over tæerne på min vej. Tik-tak-tik-tak. Nu er der kun rulletrappen imellem mig og sporet hvor toget skal om kort tid ankommer. Folk står med store kufferter og bevæger sig som en homogen masse.

Langt om længe står jeg på perronen og ser hen ad skinnerne. Lysmasten blinker med nogle korte mellemrum og jeg kan høre en tog-bum i det fjerne. Toget er ikke kommet endnu. Mine lunger hiver efter luft trods smerten ved at indånde en iskold frostluft. Jeg sætter mig på bænken, men når kun lige at sætte mig, før jeg øjner toget køre rundt i kurven og ind mod perronen.

Straks rejser jeg mig, og sørger for at stå, så jeg kan se hvem der stiger ud af toget. Dørene går op og én efter én træder passagerene ud. Jeg ænser dem kun flygtigt, og ser blot efter min kære ven. Dér. Nej, ikke alligevel. "Hej!" siger en velkendt stemme til højre for mig. Jeg vender mig om og min ven og jeg omfavner hinanden i et knus. Nu er hun her - ikke mere ventetid.

Vi venter på bussen, når den kommer venter vi på at skulle af, når vi er kommet af venter vi på at komme helt frem. Vi venter ofte på noget nyt, selvom den standser et par gange undervejs. Dette skal forstås i overført betydning. Pointen er at vi venter på noget.

Vi er gået ind i adventstiden som betyder "Han kom" og: "han skal komme igen."

Jesus kom

Dengang for 2018 år siden. Han kom ikke blot for at besøge familie eller tætte venner; nej han kom fordi hele verden havde brug for, at én som ham ville komme. En som ikke var opvokset og præget af denne verden, men som var perfekt, ren og fuldkommen. Han blev ikke sendt af hvem som helst, men af den selv samme Gud som er din skaber. Gud har ikke svært ved at træffe beslutninger om, hvad der skal ske - for han er suveræn og almægtig. Denne Gud, som ikke ønsker, at der skal være smerte, krig, had, kulde og modløshed har indgået en pagt med mennesker. En pagt der siger: "Jeg har skabt dig til at leve med mig. Du har fejlet og valgt mig fra. Men nu stiger jeg ned til jorden og henter dig hjem, mit kære barn."

En dag skal Jesus komme igen - for anden gang. Lige så perfekt, lige så ren og lige så fuldkommen. Til den tid vil han ikke komme en stille nat i en stald blandt geder og får. Han vil komme i al sin herlighed. En herlighed som Moses så et glimt af ved at se ryggen af Gud og den brændende tornebusk. Samme herlighed bliver beskrevet i 2. Korinterbrev 3.18:

Når vi med et utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles vi efter det billede vi skuer.

Han vil komme for at hente sine børn hjem. Derfor vil han minde os om, at det er NU vi alle har muligheden for at komme til ham for at blive friet. Vi må modtage den største gave vores hjerter behøver.

I mens vi venter, må vi bede til ham om at gå med os, om at tilgive os, og at fastholde os i håb. Er det nok? Ja - for Guds løfter til os står klippefast. "Den der kommer til mig vil jeg aldrig vise bort."  Det løfte kan han holde, fordi Jesus dengang kom til verden og satte os fri. Ikke så sært at englene sang og frydede sig! For ham som de ventede på; som alle ventede på var kommet - og om vi ser det eller ej, er det også ham vi venter på.

Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o, Jesus drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!