Palmefest

Hvert år flokkes tusindvis af kristne til påske i Jerusalem. Palmesøndag, påskens første dag, samles man i et langt optog, der starter oppe på Oliebjerget og går ned imod Den Gamle By i Jerusalem.

For nogle få år siden var jeg selv med til at indlede påsken på denne måde, sammen med tusindvis af andre kristne fra hele verden. Vi gik den samme vej, som Jesus dengang red på æslet ind i Jerusalem, inden den store jødiske påskefest. Han blev taget imod som en konge af den jublende folkeskare. For at vise ham ære lagde de deres kapper og palmegrene for hans fødder.

Også den søndag, hvor jeg var med til festlighederne, havde mange valgt at tage palmegrene med sig, som de viftede over deres hoveder. I de tætpakkede gader og stræder blev der danset og sunget med på en masse sange. Stemningen var god. Side om side med grupper af mennesker med mange forskellige nationaliteter, skrålede jeg og mine venner med for at mindes Jesu indtog til Jerusalem Palmesøndag.

Jøderne på Jesu tid håbede på, at Jesus var den konge, der var kommet for at tage et opgør med den romerske besættelsesmagt. Men det var dog ikke hensigten. Nej, han var kommet til jorden for at fuldføre en langt vigtigere mission. Dog med det samme mål for øje: Frihed til folket. I stedet for at blive en midlertidig jordisk konge, ved at jage romerne ud, ville han tage et evigt opgør med dødens besættelsesmagt i denne verden ved at lade sig korsfæste, dø og opstå igen. Missionen lykkedes, hvilket betyder, at alle, der tror på Jesus og har ham som Herre, ikke længere skal frygte døden. Vi behøver ikke at frygte Guds dom over de ting, vi har gjort forkert i vores liv. Jesus var uskyldig, men tog vores straf, så vi kan gå fri. Han har givet frihed til folket. Og netop derfor er der grund til at feste Palmesøndag.