Løft jeres øjne mod himlen og se!

År 2015 var lige begyndt, da et gidseldrama opstod i Frankrig og i Baga, Nigeria blev 2000 indbyggere uretfærdigt udslettet af terrorister. Argumenter for at vold, had, vrede, frygt og frustrationer eksisterer er overflødige. De er vanskelige at overse.
Opfordring til næstekærlighed og nådesløse terrorhandlinger lever side om side. Ligegyldighed og brændende iver efter bedre tider, lever side om side; i den geografiske verden og i vores hjerte. Hvad skal vi stole på? Hvem skal vi håbe på? Tør vi? Det vender vi tilbage til. Først ser vi på Guds forklaring på vores hjerters og verdens kontrastfulde ønsker:

“I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet og Guds Ånd svævede over vandende. Gud sagde: “Der skal være lys” Og der blev lys. Gud så at lyset var godt.” Mos. 1.1-4

Drevet af kærlighed

Gud skabte alt grønt, han skabte havet, fugle, hvaler, fisk, himmelhvælvingen og alle dyrene på jorden. Han skabte mennesker i sit billede, som mand og kvinde og velsignede dem.
Gud som skaber, Fader, Søn og Helligånd er kærlighed i en forstand, som ligger uden for vores referenceramme. Han er herlighed, som vi ikke tåler at se. Han er hævet over menneskers tanker, veje og evner. Es. 55,9: “For så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje, og mine planer over jeres planer.” Han er Gud og i ham er grunden til at vi blev skabt: Han skabte os i sit billede for, at vi kunne få del i hans herlighed.

Gud er uforanderlig, og hans kærlighed til mennesket ændrer sig ikke – selvom Adam og Eva gjorde oprør ved at spise af frugten, som Gud havde forbudt. Hvad der ændredes ved denne handling (som Gud havde forbudt dem) var vores position i forhold til Gud. Kærligheden drev ham til at sende mennesket ud af Paradiset, fordi de ikke længere kunne tåle at se Guds ansigt uden at blive udslettet. Guds kærlighed kom til udtryk i vrede, fordi der ikke er plads til både Gud og Djævelen. Mennesket fravalgte Gud ved at vælge frugten, og kom derfor til at stå som fjende af Gud.

I kærlighed sendte han sin Søn Jesus, som alene kunne føre mennesket tilbage til sig ved at kaste vores synder væk, så langt som øst ligger fra vest. Han sendte sin Søn, som levede det liv jeg og ingen andre kan leve. Han rensede synden væk med sit blod, da han døde på korset. Derfor står jeg, hvor Gud har skabt mig til at stå; som ren og hellig foran hans ansigt. På trods af al had, vrede, ukærlighed og ligegyldighed omkring os, og i os, så har Gud ikke opgivet. Han ofrede sin egen søn for at frelse sit originale værk.
Jeg gentager; Gud har skabt os til at stå foran sit ansigt i kærlighed, og han har afvæbnet Djævelen og synden for at vi kan stå foran hans ansigt i kærlighed.

Guds historie fortæller os også at dét Paradis, som han skabte, Edens have, ikke blev ødelagt under menneskets syndefald. Det blev nægtet mennesket adgang.  Altså eksisterer det den dag i dag. Vi ser verden omkring os, sanser den, erfarer den og lever i den. Men intet af det vi ser, gør Gud mindre; eller gør Guds kærlighed mindre. Guds eksistens er lige virkelig. En dag skal vi også se, sanse, erfare og leve i Paradis.
Men hvordan er den Himmelske virkelighed? Modsat mange forestillinger er Himlen et konkret fysisk sted som Gud beskriver for os som en ny by; det nye Jerusalem. Martyn Lloyd Jones, (en engelsk præst) skriver at trods Adam og Evas fald, vil vi blive herliggjort i en ny krop. Vores sanser vil altså være fuldt ud funktionelle; at se høre, lugte, smage og føle.
Ser vi på Gud, og hvem han er, er vores håb ikke kun et ønske om et bedre år, men et håb for  evigheden i hans nærhed.

I kærlighed sendte han sin Søn Jesus, som alene kunne føre mennesket tilbage til sig ved at kaste vores synder væk, så langt som øst ligger fra vest. Han sendte sin Søn, som levede det liv jeg og ingen andre kan leve. Han rensede synden væk med sit blod, da han døde på korset.

Som i Paradisets have vil vi igen kunne gå i Guds have, tale med ham som en ven, der møder os uden misforståelser, forbehold, mistillid, misundelse, uopmærksomhed. Men 100% accept, kærlighed, velvilje og nærvær. Her kommer mine ord og forstand til kort.

Hippie-bevægelsens slogan: “Peace, love and harmony” er slet ikke så utopisk. Det var vores originale tilstand; det er vores kommende tilstand.
Tør vi vove at tro på denne ufattelige, ubegribelige virkelighed? Tør vi lade vores hjerte håbe og tro på, at Gud er større en Satan, verdens fyrste og vores eget hjerte selvom omstændigheder forvrænger vores syn?

Gud har skabt og blandt andet givet os musik til, at kunne forstå og gribe noget af det ubegribelige:
Josh Garrels har udtrykt Guds kærlighed som det stærkeste våben lyrisk:

Though they may surround me like lions
And crush me on all sides
I might fall but I will rise
Not by my might or my power
Or by the strength of sword
Only by your love my Lord
All that´s lost will be restored