Hvad er tro?

Hvad vil det sige, at tro på Gud? Rigtig mange mennesker siger, at de tror på, at der findes en form for guddom. Måske bruger man udtrykket: ”der er mere mellem himmel og jord”. Men er det også, hvad kristne mener, når de siger, at de tror på Gud? Betyder det simpelthen, at man tror på, at Gud findes, sådan lidt på samme måde, som man kan tro på, at Julemanden findes? At han er der ude et sted?

Tro og tillid

At tro på, at Gud findes, er selvfølgelig en væsentlig del af det at være kristen, men det er faktisk ikke troen på Guds eller Jesus’ eksistens, der er afgørende for, om et menneske er kristen eller ej. Faktisk lærer den kristne tro, at man sagtens kan tro på, at Gud findes og at Jesus er Guds søn uden at være en kristen, uden at være frelst¹. For at forstå, hvad det er for en tro, der gør et menneske til en kristen, så må man forstå, at ordet ”tro” kan have forskellige betydninger.

Den første betydning af ordet ”tro” er den, at man kan tro på, at noget findes. Det er den slags tro, man fx kan have på Julemandens eksistens eller på, at der er liv i rummet. Man kan have den overbevisning, at Julemanden eller E.T. er derude et sted, også selvom jeg ikke kan se dem. På samme måde kan man være overbevist om, at Gud findes, også selvom jeg aldrig har set ham.

Men ordet ”tro” kan også forstå på en anden måde, nemlig i betydningen ”tillid”. Her handler det ikke bare om, at tro på at noget, fx Julemanden eller Gud, eksisterer, men derimod om at have tillid til nogen eller noget. Når jeg sætter mig på min kontorstol, så tror jeg på, at stolen holder til min vægt. Jeg har tillid til stolen. Hvis en af mine gode venner låner min bil og afleverer den tilbage med en ridse, så vil jeg formentlig tro på ham, når han siger, at det var et uheld og at det slet ikke var med vilje. Det gør jeg, fordi han er min ven og jeg har tillid til ham. Denne tro handler ikke om stolens eller min vens eksistens, men om min tillid til dem.

At spise brødet

På samme måde er det med troen på Gud. Det handler ikke bare om at tro på, at han findes, men om at have tillid til ham. Jesus bruger i et billede på, hvad det vil sige at tro på ham: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” Det første billede på troen er at spise et brød. Hvis man er ved at dø af sult og af en venlig sjæl får givet et brød, så nytter det ikke noget bare at tro på, at brødet eksisterer. Man må spise brødet for at få glæde af det. Hvis man kun tror på, at brødet eksisterer, men ikke har tillid til, at det vil hjælpe mig at spise det, så nytter det mig ikke noget. Hvis jeg vil have gavn af brødet, så må jeg spise det.

Og sådan er det også med troen på Gud. Det nytter ikke noget ”bare” at tro på, at han findes. Hvis du vil frelses, så må du også få tillid til Gud og komme ind i en relation til ham, på samme måde som du må komme i relation med brødet ved at spise det. I verset fra før kalder Jesus det at komme til ham. Og dette er netop, hvad det vil sige at blive en kristen: at komme til Jesus, at lægge sig i hans hånd med alt, hvad man er og har. At have tillid til ham og tro på, hvad han siger.

Det nytter ikke noget ”bare” at tro på, at han findes. Hvis du vil frelses, så må du også få tillid til Gud og komme ind i en relation til ham, på samme måde som du må komme i relation med brødet ved at spise det

Tro og tvivl

Denne måde at tro på sætter også tvivl i et nyt perspektiv. Hvis tro kun handlede om, at tro på, at Gud eller Jesus findes, så ville jeg risikere at gå fortabt, hvis jeg begyndte at tvivle på deres eksistens. Men hvis troen dybest set handler om at komme til Jesus, at komme i en relation til ham, så er det noget, jeg kan have, selvom jeg kæmper med tvivl. Hvis du kommer til Jesus, bekender din synd for ham og lægger dig i hans hånd, så vil han aldrig sende dig væk med ordene: ”Jeg vil først have med dig at gøre, når du har en fuldstændig skudsikker overbevisning om, at Gud findes og, at jeg er Guds søn”. Det vil Jesus aldrig gøre, for det lover han selv: ”… den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort” ³

Noget som mange kristne kæmper med er spørgsmålet: ”tror jeg nok? Er min tro stærk nok?” Måske er det netop dette, der afholder dig fra at blive en kristen, nemlig at du aldrig vil kunne mønstre en stærk nok tro, og da slet ikke så stærk som de kristne mennesker, du er stødt på fra tid til anden. Men når vi taler om den tro, der gør et menneske til en kristen, så giver det ikke mening at tale om, at den kan være stærk eller svag. Lad mig illustrere det med et billede:

Forestil dig, at du tager et køkkenur ned fra væggen og piller urviseren ud. Så lægger du uret væk og sidder og stirrer på urviseren. Kan du ved at kigge på viseren se, hvad klokken er? Nej, selvfølgelig ikke. Urviseren er ikke noget værd, for sig selv, men kun hvis den sidder i uret og peger det rigtige sted hen. Og så betyder det heller ikke noget, om urviseren er lavet af stål og belagt med guld og ædelstene, eller om den er lille og skrøbelig. Det eneste der betyder noget, er om urviseren peger det rigtige sted hen. På samme måde er det med den frelsende tro på Jesus. Det er ikke troen i sig selv, der betyder noget, men den person, som troen retter sig mod eller ”peger på”. Er troen en tro på Jesus, så betyder det ikke noget, om den er stor og stærk eller skrøbelig og svag.

Sagt med andre ord: hvis du kommer til Jesus som du er og lægger dig i hans hånd med al din synd og tvivl, så er du en kristen og så ejer du den frelsende tro. Og det er sandt, uanset om du kommer til Jesus med et bævende hjerte og en skrøbelig og tvivlende tro på, om han nu virkelig også kan være Guds søn. Har du en stålfast overbevisning om, at Jesus er Guds søn, men du aldrig kommer til ham og overgiver dig til ham, så vil din stålfaste tro ikke gavne dig noget. Kommer du derimod til Jesus fyldt med tvivl på, om han nu også virkelig er Guds søn, så vil han tage imod dig med åbne arme, og så ejer du den frelsende tro. En tro der på den levende Gud, som er så stor at han kan bryde dødens magt i dit liv. En tro på Jesus, der gør dig ren og hellig så du kan stå foran Gud med fuld frimodighed – ikke på grund af din tro, men på grund af Jesus som den er rettet mod. Han er nemlig, som Paulus skriver i Hebræerbrevet 12,2-3, ”troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.” 

En kristen er en der har sat alt sit håb til Jesus, og hvis du gør det, så er du en kristen.