Akademikere, landmænd og husmødre
Katrine Vigilius Kjøller-Hansen
Udgivet d. 15-12 2020
Katrine Vigilius Kjøller-Hansen

Akademikere, landmænd og husmødre

Vi har et krybbespil i vinduet i vores lejlighed. Når jeg sidder på mit hjemmekontor her i december, kan jeg kigge på Josef, Maria, hyrder og vise mænd stående i en buttet pastelfarvet halvbue rundt om Jesus-babyen.


Det har fået mig til at tænke på, hvor utroligt forskellige de julegæster egentlig var.
Stalden samlede (over en periode) både vise mænd og hyrder. Højtuddannede, velhavende spidser fra Østerland, der var et smut forbi kongepaladset på vej til stalden, og landmænd, hvis hud var hærdet af hård vind, sol og kolde nætter, og hvis sprog muligvis var med dialekt og et twist af havnearbejder.


Så var der Josef, en håndværker fra udkants-Israel og Maria, en hjemmegående husmor og jødisk teenager.


De kom fra vidt forskellige samfundslag, hverdage og verdener.


Så hvorfor samledes de i stalden i Bethlehem?Hvad bragte dem sammen?


Det gjorde barnet i krybben. Jesus tiltrak vidt forskellige mennesker.


Og det skulle vise sig at blive et mønster for hans liv.


Soldater og syge i samme båd


Da Jesus blev voksen og gik omkring i Israel, brugte han tid med både rige embedsmænd, den religiøse elite og romerske officerer. Med fiskere, tiggere, prostituerede, syge og handicappede - og så med en masse helt gennemsnitlige mennesker, der var desperate efter lidt action i deres almindelige hverdag.

 

Foto: Zachary Olson/Unsplash
Foto: Zachary Olson/Unsplash

Det gjorde han, fordi det, han havde at sige, ikke kun gjaldt de fattige eller de rige, stræberne eller taberne, folk fra Mellemøsten, danskere eller amerikanere.


Det han har at sige gjaldt - og gælder - alle. For vi er alle i samme båd.


Og hvad er det så for en båd?


På egen hånd eller i Jesu hånd


Uden Jesus er vi på egen hånd - over for livets barske realiteter, over for døden og over for Gud, den dag han dømmer verden. Det er lige meget, hvad der står på din aktiesparekonto, på din LinkedIn-profil eller hvor mange følgere du har på Instagram. Det gør ikke forskel, om du kan rækkefølgen på alle bøger i Biblen udenad, eller om du kun stikker snuden forbi kirken til jul.
Vi er alle sammen fortabte uden Jesus.


Men det er ikke det eneste, vi har tilfælles. For samtidig med, at vi alle er fortabte på egen hånd, så er der også en hånd, der rækker ud mod os alle. Den inviterer os “ind i stalden”. Hen til Jesus. Til at være sammen med ham, lægge vores liv, vores frygt, skam, glæder, synd, sorger og håb frem for ham. Og så vil han tage imod.


“...den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort” siger Jesus i Johannesevangeliet kapitel 6 vers 37.


Måske burde jeg få lavet en lille buttet figur af mig selv og sætte ind i krybbespillet?