The reason for the season
Lars
Udgivet d. 30-11 2018
Lars

The reason for the season

Jeg har fødselsdag den 13. december og det betyder, at det er den dag, hvor min fødsel bliver fejret. Den dag er noget specielt for min familie, fordi jeg den dag kom til verdenen for 20 år siden. Men den 13. december vil ikke være noget særlig, hvis ikke jeg var blevet født. Så ville den bare have været endnu en normal dag.

Det er på præcis samme måde med julen og grunden til, at vi fejrer jul. Vi fejrer jul, fordi Jesus kom herned til jorden; født af en jomfru og svøbt i en krybbe. Men hvorfor fejrer vi det så stadig i dag, mere end 2000 år efter hans fødsel? Ja det er der en go grund til. Det gør vi, fordi Jesus, Guds søn og vores frelse kom til verdenen.

 Han er ikke en frelser, der kom for at give os det, som vi selv lige synes, at vi står og mangler. Nej, han er en frelser, der kom for at frelse os fra Guds vrede. Gud kan nemlig ikke tåle synd. Paulus skriver i et brev til de kristne i Rom:

For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Og det er lige præcis, hvad Jesus han vil give os alle, evigt liv. Ikke hvis vi gør dit og dat, husker at bede tre gange om dagen osv. NEJ DET ER HELT GRATIS! Det evige liv får vi for ingenting igennem Jesus.

Det er derfor vi fejrer jul. Det er fordi Jesus er den vigtigste person, der nogensinde har gået på denne jord, han er nemlig vores alles frelser. Uden Jesus vil der ingen Jul være. Husk det! Jesus og Jul er uadskillelige.

Kutless har lavet en rigtig god sang omkring Julen, der lige præcis tager spørgsmålet op; Hvad er jul, hvis ikke for Jesus.