Stod Jesus virkelig op ad graven?
Christian
Udgivet d. 10-01 2017
Christian

Stod Jesus virkelig op ad graven?

Jesus opstod fra de døde, det er en hel fundemental del af den kristne tro. Men er det sandt? 

I en periode mens jeg læste teologi følte jeg, at troen, Bibelen – det hele – var ved at smuldre under mig. Men så skete der noget, jeg nærmest vil betegne som et mirakel: Jeg blev med ét overbevist om, at Jesus virkelig var opstået fra de døde – og fra den vished voksede der tro og glæde frem i mig. Det betød – og betyder – at historien om Jesu opstandelse, og beviset for, at den virkelig har fundet sted ligger mit hjerte meget nær. Men hvad er det, der gør, at vi med sikkerhed kan sige, at Jesus er opstået fra de døde? 

En umulig begivenhed

”Når først et menneske er dødt, og jorden har opsuget hans blod, gives der ingen opstandelse.”  Sådan siges det i et gammelt lystspil fra mange århundreder, før Jesus blev født. Og det var sådan, mange tænkte; Vejen ind i døden er ensrettet. Når du først er gået ind bag dødens port, vender du ikke tilbage. En af de få folkegrupper, der ikke tænkte sådan, var jøderne; En stor del af dem ventede på dommedag, hvor de døde skulle opstå.

Dog er der flere ting tilfælles for den tid, som Jesus levede i, når det handler om døden: For det første opstod man ikke sådan uden videre. Og for det andet er der det fællestræk, at vi ikke finder mange beretninger om folk, der opstod, og derfor har vi faktisk ikke mange opstandelsesberetninger fra datiden ud over dem, vi finder i de fire evangelier i det nye testamente. Folk opstod ikke bare uden videre – det, vidste man godt, var umuligt.

En unødvendig begivenhed

Dertil kommer, at Jesu opstandelse var en unødvendig begivenhed. De første mennesker, der samlede sig omkring Jesus, anså ham for at være messias. Det betød flere ting for dem, men først og fremmest betød det, at han smed den romerske besættelsesmagt ud af landet, så jøderne igen kunne blive frie. Nogle af de jødiske salmer, der blev skrevet omkring Jesu tid, viser, at det var det, man håbede på, at Messias skulle gøre, når han kom.

Da Jesus kom til Jerusalem for sidste gang, var det præcis det modsatte, der skete. I stedet for at tage et opgør med den romerske besættelsesmagt, lod han sig korsfæste, ydmyget som en slave. Af de forskellige henrettelsesmetoder, romerne brugte, var korsfæstelse den mest modbydelige måde at henrette folk på. De mere heldige blev brændt, halshugget eller smidt for løverne. Men Jesus blev korsfæstet. Da det sker, fortæller evangelierne om, hvordan discipelflokken begynder at gå i opløsning. For korsfæstelsen viste, at Jesus umuligt kunne være den messias, de ventede på. Enten var man Messias, eller også var man korsfæstet. For en jøde i det første århundrede var det utænkeligt, at man kunne være begge dele. Man kunne ikke være en korsfæstet konge/messias. 

Med det i baghovedet, giver overskriften 'en unødvendig begivenhed' forhåbentlig mening.  Eftersom Jesus blev henrettet af romerne, kunne han ikke være Messias, og der var derfor ingen grund til, at han skulle opstå. Derfor er det højst usandsynligt, at de første kristne skulle have opfundet Jesu opstandelse. De har manglet motivet for at påstå, han var opstået.

En forklarende begivenhed

De første kristne blev forfulgt af jøderne. En af dem – jøden Paulus – siger om sig selv at han ”til overmål” forfulgte de kristne 1. Men så skete der noget i hans liv. Paulus blev kristen gik fra at være forfølger til at være forfulgt. Mængden af bøger, der har forsøgt at forklare, hvad der skete for denne mand, er ret lang. Han har skrevet flere af skrifterne i Det Nye Testamente, og han forklarer selv ganske klart, hvad det var der skete. Han blev mødt af den korsfæstede og opstandne Jesus. Jesus viste sig for Paulus, og Jesus kaldte ham til at fortælle andre om sig selv. Hvis man benægter, at Jesus er opstået, så mangler man en god forklaring på, hvorfor Paulus ”vendte rundt” og gik fra at forfølge Jesus til at forkynde om ham. Den mest enkle forklaring er, at det han skriver er sandt: Han mødte den opstandne Jesus.

En historisk begivenhed – De så ham

Paulus rejste rundt og fortalte om Jesus. Og hvis der blev dannet en menighed i byen, holdt han kontakt med dem, selv om han rejste videre. Midlet til det var hans breve. Et af dem blev skrevet til en menighed i byen Korinth. I det brev forklarer han en del om, hvad opstandelse er. Og den forklaring begynder han med at fortælle, hvad der skete med Jesus. Han skriver blandt andet, at Jesus døde og blev begravet. Derefter nævner Paulus, at Jesus opstod. Så langt så godt, men så føjer han noget til: Han fortæller om forskellige mennesker, der så Jesus efter hans opstandelse. Han nævner både enkeltpersoner og grupper, og – hvad der måske er mest interessant – modstandere. Paulus var en modstander af Jesus, men så viste Jesus sig for ham, og så blev han omvendt!

Det svarer på et af de spørgsmål, som nogle gange bliver stillet kristne: Hvis Jesus opstod, hvorfor viste han sig så ikke for sine fjender? Det gjorde han også, men når han gjorde det, så voksede der en tro frem på ham. Han var – og er – den opstandne messias! Har du mødt ham?