Like a hurricane

”Here I am // Rock you like a Hurricane” synger Scorpions i sangen, der sikkert allerede sidder fast på din hjerne nu. A hurricane: Yes!! Hvis jeg skulle være nogen form for vind eller blæst, så ville jeg helt klart vælge noget som en orkan, en tornado eller måske en cyklon. Sådan en rigtig stor en, der virkelig bliver set og i den grad sætter et aftryk hvor den kommer. Jeps, sådan en ville jeg være.

Okay, indrømmet. Det er faktisk ikke engang fordi vinde interesserer mig særligt meget. Eller det vil sige, at jeg synes det er vildt fascinerende og skræmmende så meget kraft naturen kan have. Det er voldsomt, så meget en storm kan ødelægge og smadre. Påvirkningen er jo enorm, hvis stormen først er rigtig stor. Men hvis jeg sådan skulle sætte et billede på, hvad folk skulle huske mig for, så ville jeg nok ikke starte med at tænke på vinde. Grunden til jeg bruger en vind som billede på livet, er fordi jeg fandt inspirationen ved en fyr der hedder David. Han skriver sådan her:

”Mine dage måler du ud i håndsbredder, for dig er min livstid som intet. Hvert menneske er kun som et vindpust. En mand vandrer som et skyggebillede, han samler rigdom til ingen nytte, han ved ikke, hvem der skal høste den. Hvad har jeg så at vente på, Herre? Mit håb står til dig!”
Salmernes Bog 39, 6-8

David bliver fremstillet som en af de bedste og største konger i Israel nogensinde. Men på trods af det, skriver han at et menneske, og herunder ham, er et vindpust. Say what!? 

Pointen er klar: Gud er så meget større end os mennesker, selv konger som David.

Det her har jeg brug for at have fokus på i min hverdag. Eksaminerne står for døren lige nu og selvom jeg ikke har lyst til at have det fokus, så kan jeg lige så godt være ærlig, jeg håber på at gå op og winge dem! Klare det til UG. At komme ind i lokalet som en orkan, der blæser lærer og censor om kuld. Okay, der tog billedet overhånd, men jeg tror du forstår min pointe. Jeg vil gerne gøre det godt.

Jeg får så nemt travlt med min uddannelse og karierre, mine interresser og mine investeringer i forskellige ting. Mit, mit, mit. Men i troen på Jesus møder jeg en fantastisk frihed, hvor jeg bliver sat fri til at leve for mere end mig. Jeg møder en realistisk virkelighed, der sætter ord på at mit liv er kort som et vindpust – et andet sted står der, at det er som græsset der visner.

Jesus giver mig en frihed fra at leve et liv med mig selv i fokus, til at leve et liv med ham i fokus. David, fra citatet tidligere, var både rig, kreativ, klog og en dygtig krigsfører, men han satte ikke sit håb til sin intellekt eller status; nej, han håbede på Gud. Han stolede på, at Gud ville sørge for ham i alt, både i livet og døden.

Det vil jeg også gøre, for jeg har erfaret indtil i dag, at det er det eneste der holder; her i livet og ikke mindst i døden.

I indlægget her uddyber jeg ikke så meget det med Jesus. Jeg skriver ikke om hvordan han har købt mig til det liv jeg lever og hvad der ligger bag. Det ville jeg kanon gerne, men pladsen var simpelthen ikke til det. Tjek Lynguide ud eller nogle af blogindlæggende under tagget Jesus. Eller skriv endelig i chatten! Så er det mig du kommer i kontakt med :) I indlægget har jeg fundet inspiration hos Thomas Teglgaards bog IB på side 145 og sangen herunder.