Julen og Narnia
Katrine
Udgivet d. 30-11 2018
Katrine

Julen og Narnia

Vi elsker julen, fordi alting bliver så fint. I hvert fald på overfladen.

Lidt ligesom et fint lag hvidt sne kommer julen i nogle få dage og lægger en nydelig, lys dyne henover rodet og det triste.

Men nedenunder er der stadig mørkt og koldt. Hos nogle familier mangler der en ved bordet. Under det fine juletøj er nogen plaget af sygdom, og hjerter er urolige med uvished om fremtiden - bliver han rask? Kan jeg beholde mit job? Bliver vi skilt? Stress fra hverdagen ligger i baghovedet og familiekonflikter føles endnu mere smertefulde dag hvor vi helst skal være sammen og glade.

Og når julen er ovre, er det stadig mørkt og koldt i mange dage.

Så er julen ren kosmetik?

I filmen Narnia er der koldt, mørkt og det onde hersker.

Det er vinter, men aldrig jul.

Men en dag kommer julen til Narnia. Julen er et tegn på, at Den Hvide Heks, der står for al ondskab, snart skal nedlægges. Aslan - han der skal gøre en ende på vinteren - er på vej.

En kristen jul er ikke et forsøg på at lade som om at alt er perfekt. En fortrængelse af det onde, en kvalm sentimental overflade.

For i julen fejrer vi ikke bare, at Jesus kom. Vi fejrer, at han kommer. Han er på vej. Og han vil gøre en ende på vinteren. For evigt.

I den første jul kom han som barn. Men til den næste, store julefest - når han kommer for anden gang - kommer han som befrier. Han vil befri os fra uvished og stress. Han vil lægge sin hånd på sine kære og lade sin helbredelse og velsignelse strømme ud. Vi skal møde dem, vi mistede og hjerterne vil blive rolige. Lyset fra ham vil skinne, når alle andre lys brænder ned.

Det er værd at fejre.