Hvad har påske og identitet med hinanden at gøre?
Mathias
Udgivet d. 09-04 2019
Mathias

Hvad har påske og identitet med hinanden at gøre?

Nu’ det jul igen, nu’ det jul igen og julen varer lige til påske. Nej det’ ikke sandt, nej det’ ikke sandt, for derimellem kommer fasten.

Sådan har de fleste af os formentlig sunget utallige gange ved juletid. Jul, faste og påske.

Jeg tror de fleste kender julen og ved hvad den handler om – Jesus der blev født på jorden i en krybbe, i en stald i Betlehem. Påske kender mange nok også, at her blev Jesus dømt til døden på et kors, og påskesøndag fejrer man i kirken at Jesus opstod fra de døde.

Faste…. Her er der nok flere der står af. Faste handler om at afholde sig fra mad for en tid, som det fx er tilfældet i forskellige kure, men er der mere i det? Og hvordan hænger jul, påske og faste sammen?

Fasten; eftertanke, refleksion og fordybelse

I den kristne kirke er faste-tiden en forventningstid. En tid, 40 dage, hvor man ser frem mod påsken. Fasten har altså et mål, nemlig påsken. Og fastetiden er også en tid med fokus på eftertanke, refleksion og fordybelse, ofte fordybelse i bøn eller bibellæsning. Det tror jeg de fleste i Danmark er temmelig ligeglade med. For den gennemsnitlige dansker betyder Bibelen ikke det store, men fastetiden er god for os alle til at stoppe op og reflektere over den tid vi lever i.

Tiden vi lever i

Og hvad kendetegner så den tid vi lever i? Jo for mig at se er det en tid hvor stress, angst, depression og skilsmisse sætter sit spor i de fleste menneskers liv i større eller mindre grad.

Hvorfor så mon det? Jo jeg er overbevist om at det handler om samfundets fokus på præstation – at det er den enkeltes præstation og resultater, der i sidste ende bestemmer pladsen i hierarkiet, bestemmer værdi og skaber identitet. Mange bygger hele deres identitet på karriere, job, venner, familie. Hvert enkelt område skal være perfekt.

Når illusionen brister

Men hvad sker der så når der kommer knas i forholdet, når vi missede forfremmelsen, når vi ikke blev kaldt til samtale til drømmejobbet? Hvad så når vennerne ikke ringer længere, når kæresten slår op, når økonomien ikke ser så god ud? Når mindreværdet melder sig, når selvtilliden er i bund, når du fejler og ikke slår til?

Ja hvad så? Hvad gør vi så? Det hele er jo bygget på mig selv, med udgangspunkt i mig. Derfor får du også at vide: ”Du må kigge indad, du må finde svaret i dig selv. Du må finde roen i dig selv, finde dig selv igen. Du skal følge din mavefornemmelse, mærke rigtig godt efter.” Sådan kan vi nemt få at vide.

Problemet er bare, at hvad så når du har kigget indad mange gange, dybere og dybere ind, og så til sidst opdager at der ikke er noget derinde, som psykologen Svend Brinkmann pointerer. Der er ikke noget inde i dig, der er bare dig, med alle dine fejl og mangler, alle dine brist, dine gode og dårlige sider. Bare dig…

Så er det, at mange ender i depression (og her lige bemærket at jeg ikke mener alle der har en depression har fået den af denne grund). For det er da forfærdeligt at erfare, at det jeg har bygget hele min identitet, hele mit liv, mit værd op på, mig selv, ikke holder i længden. At jeg altid vil fejle på et tidspunkt. At der altid vil komme en tid hvor jeg ikke slår til, både som far, kæreste, ansat osv.

Hvad jeg er kommet frem til i fasten

Alle de ting er jeg kommet frem til her i fasten – at jeg aldrig vil komme til at slå 100% til, der vil altid være fejl og mangler. Der vil altid komme ting jeg siger eller gør, som skader mine nærmeste og kæreste.

Men lige netop her kommer julen og påsken ind i billedet.

For julen er netop et budskab om én, Jesus, Guds Søn, der blev født, kom til jorden, med ét eneste formål – nemlig at dø for dig. Derfor varer julen lige til påske, for det er i påsken, at meningen med julen opfyldes.

Redningsplanen

Jesus var egentlig hos Gud, havde det bedre end perfekt, han manglede ikke noget, men levede i perfekt harmoni. Men Gud kunne se at på jorden var der noget galt. Mennesker led, de gjorde ondt mod hinanden, de fejlede, de prøvede igen og igen, hårdere og hårdere at slå til i sig selv, at finde meningen i sig selv. Det slog fejl hver gang. De ville ikke Gud, deres hjerter var vendt væk fra Ham.

Derfor sendte han Jesus. For Jesus ville vise mennesker hvordan et liv i tjeneste for sine medmennesker spreder glæde. Hele sit liv her på jorden sagde han til folk at de skulle holde sig til ham, vende sig om fra de onde ting de gjorde og komme til ham. I påsken viste han det ultimative ”tænke på andre end sig selv”, ved at lade sig hænge op på et kors. De sidste tre ord han sagde var: ”Det er fuldbragt” = det er færdigt.

Tre dage senere opstod han, og nu rakte han igen sine hænder ud til mennesker. Hans budskab var det samme som han hele tiden havde sagt:

”Kom til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Gud elsker dig

Sådan gør han fortsat. Der er så mange steder i Bibelen, der fortæller om at Gud elsker alle mennesker. Alle mennesker er dyrebare i Guds øjne, højt agtede og han elsker dem. Derfor måtte Jesus dø, netop pga. Guds kærlighed. Et af de meste kendte vers i Bibelen fortæller netop dette, Johannes evangeliet kapitel 3 vers 16:

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv”.

Tilgivelse

Selvom Gud elsker dig nok så højt, så bor der ondskab i dig, Bibelen kalder det ”synd”, og det kan Gud ikke fordrage. Han kan ikke have fællesskab med os, når vi står alene med vores synd.

Men Jesus fjernede det, ved sin død på korset. Han tog din synd på sine skuldre da han døde i påsken, det betyder at du ikke skal stå alene med din synd. Du kan lægge det over på Jesus, og på den måde have fællesskab med Gud. En forudsætning er, at du tager imod tilbuddet.

Han tilbyder dig et liv, hvor du må få lov at bygge dit liv på Ham. Og han vil elske dig uanset hvor mange gange du fejler, uanset hvor mange mangler du har, uanset hvor mislykket du føler dit liv er, så fratager det dig ALDRIG værdien i hans øjne.

Det giver så uendelig stor frihed og frimodighed. I mit liv, kan jeg nu gå på arbejde i min børnehave og ikke bevise at jeg er en god pædagog, for at finde værdi eller identitet, for den har jeg allerede i Jesus. Til gengæld kan jeg tage på arbejde og ønske at give den kærlighed jeg selv har modtaget fra Jesus videre.

Og når jeg fejler, når jeg ikke slår til, så ramler mit liv ikke sammen, for jeg miste ikke min identitet eller mit værd – det har nemlig et fuldstændig solidt i Jesus, som aldrig ændrer sin mening!

Så rigtig god faste, og glædelig påske!