Hvad er det der gør jul til noget særligt?
Sander
Udgivet d. 12-12 2018
Sander

Hvad er det der gør jul til noget særligt?

Sådan starter en julesang, som blev Danmarks nye julesang for 3 år siden.

For mig betyder den specielt meget, da jeg tit i den her jul tænker på en masse andre ting i den stressende juletid. Masser af gaver der skal købes, husk julekort og besøge dem du har kær. Det er selvfølgelig også alt det her, der gør julen til noget særligt, men for mig er det Jesus.

Det at vi fejrer Jesus kom til jorden, er hvorfor julen bliver fejret! Jeg kan sagtens fejre jul uden at tænke på Jesus, netop fordi der er så meget at se til, men det er virkelig en frihed, bare at sætte sig ned og takke Gud for at han kom til jorden som et menneske for at være i blandt os.

Han er ikke en fjern Gud, men han ønskede gennem Jesus at fortælle os, at han kender til vores glæder, sorg og tvivl.

Jesus kom ned som et lille barn, helt ydmygt og levede som os, for at vi kan komme til ham, som dem vi er. Jesus ønsker, at vi skal fortælle ham om vores julestress og sorg.

Hvad gør julen særlig for dig? Er Julen blot gaver og kort fred mellem vores familier? Eller er julen særlig når vi får øje for, at Jesus-barnet i krybben virkelig den frelser som kan give os den dejligste julefred?