For nogle af os kan det være vildt svært at trække stikket og holde fri. Det kan der være mange grunde til. Jeg har tænkt over tre grunde, som jeg kender fra mig selv. Og så vil jeg gerne fortælle, hvordan min tro på Jesus sætter mig fri til at holde fri.
At holde fri og slippe rattet fra de ting og mennesker, jeg normalt har (eller føler) ansvar for, er et kæmpe tab af kontrol. Mens jeg er væk, kan andre rode rundt i alt det, jeg har været med til at bygge op. Eller måske finde ud af, at de faktisk klarer sig fint uden mig.
Det kan føles scarry, som at slippe rattet og så ikke kunne gøre andet end at gå og frygte, at bilen kører galt. Men det at slippe kontrollen minder mig om noget vigtigt: at jeg faktisk er slet ikke er i kontrol i mit liv.
Jeg kan jo i virkeligheden ikke kontrollere resultatet af de ting, jeg gør på mit studie, i mit arbejde, i frivilligt arbejde og i mine relationer. Men jeg lever ofte i en illusion om, at jeg kan kontrollere det hele.
Til gengæld tror jeg på Gud, og jeg tror, at han - modsat mig - er stærk nok til altid at føre sin plan igennem. Det er ham, der ultimativt har kontrollen i mit liv.
Det giver mig fred til at slappe af, fordi jeg ved, at han nok skal holde styr på de ting, jeg holder fri fra.
En anden grund til, at det kan give abstinenser at holde fri, er vores kære ven, FOMO (Fear of Missing Out). Og jeg har fuld forståelse for FOMO. Det er umiddelbart rationelt ikke at ville gå glip af noget, og FOMO kan drive os til at fylde livet med fede ting. Men nu er det jo sådan, at en ferie netop handler om at ”miss out” – at lade være med at gøre noget. Og derfor kan det være problematisk at være alt for gode venner med FOMO.
Jeg tror, FOMO har at gøre med i hvert fald to ting: den ene er stolthed. Jeg vil ikke virke dum. Hvis jeg kommer i skole og ikke har hørt, at der har været et terrorangreb i Kolding, at Justin Bieber har begået selvmord eller at en af mine ”venner” er blevet forlovet, gift eller har besteget Kilimanjaro, så føler man sig bare lidt bagud.
En anden grund til min FOMO er min frygt for ikke at være ”inde i varmen”. Og man er jo lidt ude i kulden, hvis man ikke er med til den fest, fodboldkamp eller veninde-sushi-aften, som ens venner åbenbart havde det alt for sjovt med, mens man selv sad i et sommerhus i Nordnorge.
Men det, at jeg tror på Gud, giver mig et realistisk syn på mig selv. Jeg er et menneske, han er Gud. Det vil sige, jeg har begrænsninger.
Jeg kan ikke være alle steder, jeg kan ikke følge med i alt, og jeg kan ikke være inde i varmen hos alle.
Og ja, så føler jeg mig måske nogle gange dum. Men det er ikke jordens undergang. Og ja, så bliver jeg nogle gange jaloux, når andre har det alt for sjovt uden mig. Men faktisk lærer min bibel mig, at jeg ikke må være misundelig. Og det kan Gud virkelig tillade sig at sige, for samtidig lover han at give mig alt, hvad jeg har brug for til hver dag. Derfor er jeg fri til at gå glip af en masse. For hvis jeg har, hvad jeg har brug for, så er der ikke noget at FOMO over.
Den tredje ting, der kan fremkalde rastløshed og tristhed, når vi holder fri, er, at mange af os bygger vores identitet, på det vi gør. Når jeg går på journaliststudiet, så ”er jeg nogen” – jeg er en af dem med nok random viden i hovedet til at komme ind her. Når jeg spiller fodbold, kan skrive et lækkert studiejob på min LinkedIn-profil eller bare har noget at stå op til hver morgen og tage mig til, så er jeg nogen.
Og tro mig, jeg går 100 procent ind for arbejde. Jeg mener, at lediggang er roden til mange onder. Men lejlighedsvis lediggang kan vise os, hvor meget vores arbejde egentlig betyder for os.
Er det du gør, den du er? Er din værdi baseret på dine præstationer, titler og position?
For mig er svaret nej.
Min identitet er ikke bundet op på det, jeg gør. Jeg glemmer det tit. Men i bund og grund, så tror jeg, at min egentlige identitet er, at jeg er Guds barn. Det kan jeg være, fordi Jesus levede og døde for mig. Ikke på grund af noget, som jeg gør eller ikke gør. Gud har masser af opgaver og planer for mig. Men der er ikke noget, jeg udretter eller forsømmer, der kan gøre mig mere eller mindre hans barn. Den identitet står fast.
Jeg er et barn elsket af min almægtige far, som aldrig svigter.
Det betyder, at jeg kan droppe ud af min uddannelse, jeg kan miste mit arbejde, jeg kan få en skade, så jeg aldrig mere kan dyrke sport, og jeg kan få en depression eller gå ned med stress, og det vil ikke ændre én my på, hvem jeg er. Jeg vil stadig være Guds elskede barn, og min værdi vil være uforandret.
Hvad hvis alt det du gør, bliver taget fra dig? Hvad har du så tilbage?
Det kan ferier være en smagsprøve på. På hvem vi virkelig er, hvad vi virkelig bygger vores identitet og værdi på. Hvis du har svært ved at slappe af og give slip, kan det være en anledning til at tjekke dine grundelementer efter. Og måske undersøge, om du har brug for et nyt fundament. Ét der giver frimodighed til at knokle og fred til at hvile, fordi det ikke afhænger af dig, men af Guds kærlighed, og det som Jesus har gjort.
Læs indlæg om samme emne
I Danmark har vi også et alvorligt problem på dette område! Mange laver også om på Gud ved selv at forestille sig, hvem Gud er, så Han er lidt mere, som vi gerne vil have Ham til at være.. Derfor er d ...
I dag stræber folk, som sagt, efter lykke på alle mulige måder. Alle har et tomrum, de prøver at fylde ud med enten det ene eller andet. Der er dog, som Salomo fandt ud af, ikke andet der virkelig kan ...
Hvis Jesus er Skaber og Herre, så siger det sig selv, at intet kan tilfredsstille dig, sådan som han kan - selvom du er en succes. End ikke de mest fantastiske karrierer og familier kan give dig den e ...