Er julen også for dem der græder?
Katrine
Udgivet d. 30-11 2018
Katrine

Er julen også for dem der græder?

Min kollega vil gerne have ekstravagter i julen. Flere i hendes familie er gennem årene gået bort i juletiden. For hende vækker julen sørgelige minder. Så hun kan ligeså godt arbejde noget mere og undvige at skulle påtage den juleglæde, der går hendes dør forbi.

Den første december 2002 var en dag, vi aldrig glemmer i min familie. Det var lørdag og da jeg om morgenen kom ind i stuen i nattøj sad min far og mor i sofaen. Min far så træt ud.

Min farfar havde igennem det seneste år lidt af kræft. Den 30. november blev min far ringet op med beskeden om at min farfar var døende og han havde derefter tilbragt natten på hospice indtil min farfar om morgenen lørdag d. 1. december døde.

I stedet for at lave juledekorationer, som vi havde planlagt samledes vi med familien rundt om min farfars hvide seng og en uge senere begravede vi ham.

Men jeg tager ikke ekstravagter af den grund. Jeg kender – i modsætning til min kollega – den Jesus vi fejrer i julen. Og det gjorde min farfar også.

Vi ved, at han kom for at overvinde døden. Han kom, så der kunne være et lys, som intet mørke kan slukke. Han kom for at den smerte vi oplever ved at miste, ikke skal vare evigt.

Derfor er julemorgen den morgen, der slukker sorgen. Derfor er julen en glæde, som ingen sorg tør røre. Derfor er julens bud et bud til dem der går i mørkets og dødens skygge. Et væld til evig glæde for dem der græder. Det er Guds faders varme ånde, fred på jorden og det lys, som aldrig slukt.