Er det der med Jesus' opstandelse ikke bare ét stort fupnummer?
Kristoffer
Udgivet d. 26-01 2018
Kristoffer

Er det der med Jesus' opstandelse ikke bare ét stort fupnummer?

Lad os starte dette indlæg med et tankeeksperiment. Prøv at forestil dig, at du er en af de 11 tilbageværende disciple. Jesus er lige død, ham du troede skulle føre Israel til sin nye storhedstid. De tre seneste år har du fulgt Jesus, og du er selvfølgelig fuldstændig slået ud af Jesu pludselige død. Du er selv i stor frygt, fordi du ved, at de lokale ledere også gerne vil have slået dig ihjel. De vil gerne have stoppet sådanne små ”oprørsgrupper”, som de kalder jer. Det kan faktisk ikke blive meget værre. Men heldigvis får en af de andre disciple en strålende ide: ”Vi siger da bare, at Jesus er genopstået fra de døde”. 

I snakker lidt om det. I kan hurtigt regne ud, at konsekvensen af det er, at I kommer til at leve et liv udstødt fra resten af samfundet, forfulgt og i fattigdom. I kommer nok aldrig til at se jeres familier igen, og det kommer med al sandsynlighed til at få jer slået ihjel. Så kigger I på hinanden og siger i kor: ”Vi gør det skam”. Hver og en af jer er så fast besluttede på denne løgn, at I ender med at blive slået ihjel pga. den, og ingen af jer indrømmer nogensinde, at det ikke var sandt. 

Man skal ikke tænke ret længe over det, før man kan se, at det virker fuldstændig vanvittigt. Hvem ville vælge at leve sit liv sådan? Men det er altså alternativet, hvis Jesus ikke opstod fra de døde. Så har disciplene taget denne beslutning. Så har disciplene været så rablende vanvittige. De har valgt at leve et liv, som på mange måder har været miserabelt, og de har hele tiden vidst, at det var på baggrund af en løgn. De er gået i døden på en løgn, som de aldrig var i tvivl om, blot var en løgn.

Nogle religiøse mennesker ofrer sig selv, fordi de tror, deres religion er sand. De kan ikke være sikre, men deres tro er tilpas stor til, at de tør risikere det. Det er helt modsat her. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, så ofrer disciplene sig på trods af, at de ved, det er en løgn. Det virker simpelthen for tåbeligt. Derfor mener jeg, at det er et godt argument for, at Jesus faktisk opstod.

Det virker vanvittigt, at disciplene var villige til at starte kirken, hvis de selv har vidst, at det var på baggrund af en løgn. De levede et miserabelt liv, hvor mange af dem var hadede af deres familier. De levede i fattigdom. De var forfulgt. Og de endte med at blive slået ihjel på grund af det. Hvorfor i alverden skulle de ofre sig selv, hvis det var en løgn? Det giver ingen mening!

Det giver derimod god mening, hvis de så den levende Jesus, og det ændrede deres liv i sådan en grad, at de var villige til at dø for, at andre skulle opleve det. Hvis Jesus mødte dem, og de oplevede den sandhed, som kan frelse mennesker. Så er det klart, at man ville være villig til at give et stort offer. Det, synes jeg, er et godt argument for, at Jesus virkelig opstod fra de døde. Det kræver i hvert fald en rigtig god alternativ forklaring, som jeg endnu ikke er stødt på (og jeg har undersøgt emnet en del).