Kristendommen er baseret på Guds åbenbaring af sig selv. Kristne tror, som jøder og muslimer også gør, at Gud selv er autoriteten for menneskets viden om Gud og Hans vilje. Vi har ikke selv gravet det frem eller forholdt os til, hvordan vi tror Gud er, eller ikke er. I modsætning til jødedommen og islam tror vi dog, at Guds åbenbaring har sin fylde og udgangspunkt i mennesket Jesus Kristus der er Gud selv. I gabet mellem Guds uudgrundelighed og menneskets begrænsede åndsevner står Gud- mennesket Jesus. Han udvalgte 12 disciple til at være sammen med ham, og ved Helligånden videregive den åbenbaring af Gud de oplevede i kød og blod som de gik med ham, spiste med ham, rørte ved ham og talte med ham. De første kristne holdt fast ved de skrifter der enten var skrevet af en apostel, eller på anden vis var tæt knyttet til en apostel. Dermed fik vi det nye testamente. Apostlenes Jesus er grundlaget for den kristne tro. Det betyder at det gamle testamente også en del af grundlaget, for apostlenes Jesus betragtede bøgerne fra 1. Mosebog til Malakias som omhandlende ham, og på lige fod med Farisæerne og de skriftkloge betragtede han disse bøger som Guds ord. Kristendommen er derfor anderledes end andre åbenbaringsreligioner der også har en skriftmæssig åbenbaring. Det er ord i kød og blod, der er grundlaget for menneskets fællesskab med Gud. Det er måske skønnest udtrykt ved apostlen Johannes, der skriver:
”Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus." (1 John 1:1-3)
Jeg har mødt en række argumenter imod, men kender også til argumenter for. Her vil jeg forholde mig til nogen af dem.
Et af de modargumenter man ofte møder er, at bibelen er en gammel bog der ikke længere kan tages seriøst. Således formuleret er det ikke et særlig stærkt argument. At en bog har mange år på bagen gør den ikke ude af stand til at være sand og relevant. Et eksempel er Platons og Aristoteles værker fra det 4. århundrede før Kristus. Den kendte logikker og filosof Alfred Norton Whitehead har rammende sagt at den europæiske filosofiske tradition er at betragte som en serie fodnoter til Platon. Det rammer meget godt den følelse man som filosof har når man læser Aristoteles om kategorier, syllogismer eller for den sags skyld retorik. På disse områder vil man hurtigt opdage, at hvis nogen har sagt noget der er værd at lytte til, så relaterer det på den ene eller anden måde til problemstillinger man finder behandlet for mere end 2000 år siden. Selv om Bibelen ikke er en indføring i logik eller filosofi, så er det samme tilfældet her.
Hvis bibelen vitterlig er Guds tale til mennesket, så spiller det ikke en rolle, at bibelen er gammel. For Guds altmagt er der ikke forskel på at bruge antikkens menneske, frem for det moderne menneske, som kanal for en åbenbaring af sig selv. Man kan endda indvende at det snarere viser Guds kærlighed til mennesket, at han ikke ventede til den moderne videnskab og teknologi kom på banen, førend han i skrift, åbenbarede sig selv til mennesket. Igennem tusindvis af år, forskellige sprog, kulturer og geografiske situationer har Gud sat mennesket i tale og progressivt åbenbaret sandheden om hvem han er. Ikke blot gennem et enkelt talerør, men igennem en hel perlerække af personer. Ej heller i en enkel genre, men gennem historiske, poetiske, apokalyptiske, lignelser og en række andre. Bøgerne i biblen er gamle og er blevet til i en anderledes kultur og et andet sprog. Derfor kan åbenbaringen være vanskelig at gøre entydig og klar, men det påvirker ikke Bibelens troværdighed. Hvorfor skulle en almægtig Gud ikke have valgt at give sit skaberværk et skrift som Bibelen? Og hvis han har gjort det, hvorledes skulle det så være et problem at denne bog er gammel?
Et andet argument er at bibelen er selvmodsigende eller indeholder fejl. En sådan indvending viser sig ofte at være prædikeret på en forkert måde at gå til bibelens skrifter på. Man forventer at bibelen bør være den samme slags bog som nutidige videnskabelige værker, hvis den skal være troværdig. Jeg er personligt af den overbevisning at der ikke er ægte selvmodsigelser i biblen, når dens bøger læses og forstås som det de oprindelige forfattere tiltænkte. Kristne bør dog først og fremmest bebrejde sig selv for forkerte måder at forholde sig til bibelen. Hvis man går til bibelen for at få svar på hvorvidt jorden er ung eller gammel, så vil man opdage at den ikke har tænkt sig at udtale sig om sådanne forhold. Det bør kristne huske på i deres relation til naturvidenskaben. Vi bør ikke tage det 21. århundredes videnskabelige kriterier med ned i skabelsesberetningen og forvente at en sådan læsning giver mening. Vi må læse 1. Mosebog som vi læser egyptiske og mesopotamiske skrifter af lignende karakter. Jeg er meget glad for Luther, men han var dog en smule for hurtig i sin afvisning af Kopernikus opdagelse.** Hans hurtighed skyldtes en noget skråsikker læsning af beretningen om Joshua der bød solen stå stille. De fleste vil i dag ryste på hovedet, men den levende beskrivelse af hvor svært det var i det 16. århundrede at forstå tanken om at jorden skulle dreje rundt og solen stå stille, kan hjælpe os til at være ydmyge i hvad vi tager bibelen til indtægt for at sige. Hvis selv Luther kunne begå den fejl, så kan vi også. Vi bør huske på, at Gud ikke blot har åbenbaret sig selv i Bibelen, men også i sit skaberværk. Der er altså to bøger som vi må læse og holde sammen.
Et tredje argument er at bibelen indeholder mirakler og eftersom sådanne ikke kan finde sted, så må noget andet være sket end det bibelen siger. I oplysningstiden var denne diskussion kamppladsen der affødte bibelkritikken. ”Mirakler er umulige, så derfor kan bibelen ikke tages for pålydende.” Hvor væsentlige Newtons opdagelse af tyngdeloven end er, så berettiger den dog ikke Humes og Spinozas fortolkning af naturlovene som guddommelige love der umuligt kan brydes. I dag må Humes kategoriske afvisning af mirakler betragtes som en eklatant fejl. I sin glimrende bog om Humes argument afviser filosoffen John Earman således Humes argument som ”An Abject Failure.”** Der findes ikke et principielt argument imod skriftens troværdighed fordi den indeholder mirakler. Tværtimod måske. Det kan faktisk indvendes at eftersom bibelen, i centrale og historisk meget pålidelige skrifter, dokumenterer Jesu opstandelse fra de døde, er dens budskab om Jesus troværdigt. Her er det vigtigt – for argumentets skyld – at tage et skridt tilbage og blot betragte bibelens bøger som historiske skrifter. Vi har, i hvert fald, to skrifter fra det nye testamente, der i denne forbindelse er meget interessante: Paulus 1. brev til Korinterne og hans brev til Galaterne.
Der er megen lidt tvivl blandt kritiske forskere om hvorvidt disse skrifter er skrevet af Paulus. Det synes såkaldt liberale såvel som konservative forskere i stor stil at være enige om. Brevene dateres ofte til et sted mellem 48 og 55, og indeholder et øjenvidnes beskrivelse af Jesu opstandelse fra de døde. Personen er Paulus, der i 1. Kor 15:8 skriver til menigheden at Jesus efter sin død viste sig for ham, som den sidste i en lang liste af folk han viste sig for. Afsnittet, der indeholder denne liste, er interessant eftersom kritiske forskere er enige om at Paulus her citerer en bevidnelsestekst der gør helt tilbage til den tidligste tid i kristendommen. Således siger skeptikeren Lüdemann i The Resurrection of Jesus:
“The elements in the tradition are to be dated to the first two years after the crucifixion of Jesus ... not later than three years.”***
Det er interessant at spørge hvorfra Paulus havde denne tekst. Han siger, i 1 Korinterbrev kap 15 vers 3, at det han har overleveret menigheden har han selv modtaget. Det bedste bud på hvor denne modtagelse fandt sted, finder vi i hans brev til Galaterne. Paulus skriver her at han 3 år efter sin omvendelse ”drog ... op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage.” (Gal 1:18). Ordet for ”træffe” er historesai, og det dækker over naturen af Paulus besøg. Det var vigtigt for ham at fastslå at den Jesus han havde set som opstanden fra de døde, er i overensstemmelse med den Jesus der viste sig for Peter og de andre. Det er højst sandsynligt at Paulus i denne forbindelse kommer i besiddelse af den ovenfor nævnte ”bevis” liste. Listen viser at kristendommens grundlæggende budskab om Jesu opstandelse blev forkyndt på baggrund af konkrete oplevelse af Jesu tilsynekomst efter sin død og det faktum at graven var tom. Listen indeholder de folk der gik sammen med ham og hans egen bror Jakob som vi ellers kun kender som en skeptiker fra evangelierne, men som pludselig dukker op i Apostlenes gerninger som forstander for menigheden i Jerusalem. Listen indeholder også ordene: ”dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på en gang,” hvortil Paulus kan fortælle menigheden i Korinth at ”de fleste af dem er endnu i live”. Dermed siger han jo ”i kan bare tjekke det ud selv”. Det er vigtigt for mig her at sige, at jeg er ikke en fagmand i dette felt, og taler derfor ikke ud af min egen forskning. Min egen, indrømmet noget sporadiske, læsning af den moderne tekstkritisk forskning, har efterladt mig med gode grunde til at betragte apostlenes forklaring på den tomme grav og tilsynekomsterne af Jesus som den bedste. Jeg kender til flere indvendinger imod deres forklaring og finder dem ikke særlig overbevisende.
For mit eget vedkommende har studiet af troværdigheden af de historiske skrifter omkring Jesu opstandelse givet mig grund til at stole på apostlenes vidnesbyrd om den Jesus de så, spiste med, rørte ved og gik sammen med i tre år. Det viser sig dog, at denne Jesus talte om sig selv som Søn af Gud, sagde at hans ord aldrig skal forgå, og forholdt sig til det gamle testamente som en bog der både har mennesker og Gud som forfatter. Endelig så har jeg oplevet personligt at løftet som Johannes gav i 1. John 1:1-3 er sandt. I fællesskabet omkring apostlenes forkyndelse af hvad Gud åbenbarede for dem, oplever jeg et fællesskab med Faderen og hans søn, Jesus Kristus. Med disse ord vil jeg opmuntre dig til at tilslutte dig kirkens fællesskab – hvis du ikke allerede har gjort det. Der er sikkert en sådan i din by.
*Det er vigtigt at påpege at Luther udtalte sig om Kopernikus teori 4 år før Kopernikus skrev bogen On The Revolution of The Heavenly Spheres. Luther skulle have sagt følgende under en samtale med Anthony Lauterbach: “There was mention of a certain astrologer who wanted to prove that the earth moves and not the sky, the sun, and the moon. This would be as if somebody were riding on a cart or in a ship and imagined that he was standing still while the earth and the trees were moving. [Luther remarked] "So it goes now. Whoever wants to be clever must agree with nothing that others esteem. He must do something of his own. This is what that fellow does who wishes to turn the whole of astronomy upside down. Even in these things that are thrown into disorder I believe the Holy Scriptures, for Joshua commanded the sun to stand still and not the earth [Jos. 10:12]." (Se Nicolaus Copernicus, On the Revolutions of the Heavenly Spheres (Chicago: Great Books of the Western World, Encyclopedia Britannica, 1939), pp. 499-838) **Earman, John: Hume's Abject Failure: The Argument Against Miracles. Oxford University Press, (2000). ***Gerd Ludemann, The Resurrection of Jesus, trans. John Bowden (Minneapolis: Fortress, 1994), 38
Læs indlæg om samme emne
Kristendommen er baseret på Guds åbenbaring af sig selv. Kristne tror, som jøder og muslimer også gør, at Gud selv er autoriteten for menneskets viden om Gud og Hans vilje. Vi har ikke selv gravet det frem eller forholdt os til, hvordan vi tror Gud er, eller ikke er. I modsætning til jødedommen og islam ...
Helvede er ikke er bestemt for mennesker, men for Guds modstander: Satan. Gud har ifølge de bibelske skrifter anderledes positive tanker med mennesket, tanker om fremtid, lykke og håb. Gud vil ikke, a ...
Du er ikke et produkt af tilfældigheder. Gud har skabt dig og du kan få fællesskab med ham. Han kan skabe et før og et efter i dit liv. Han kan tilgive alle de ting du gør forkert. Det er mit største ...