En gennemgribende julerengøring
Johannes
Udgivet d. 27-11 2019
Johannes

En gennemgribende julerengøring

Jeg er meget lidt glad for at gøre rent og at rydde op. Jeg elsker når, der er rent og rydeligt og går ofte rundt og ærgrer mig over skidt og hår og krummer og støv på gulvet og i håndvasken. Det er lidt pinligt, hvor meget jeg egentlig hader skidt og rod, når jeg nu får så lidt gjort ved det. Og det er endnu mere pinligt, hvor vigtigt det pludseligt bliver for mig at få ryddet op og gjort rent, hvis der er udsigt til at vi skal have gæster.

Én af de første ting jeg tænker på, når venner eller familie melder deres ankomst er om husets rengøringsniveau, nu er højt nok eller om vi skal igang med støvsuger og støvklud. Kan der mon være en læser, derude bag skærmen, som kan opleve det på samme måde?

Rod i livet

I julen fejrer vi, at Jesus melder sin ankomst. Jesus, den hellige og rene Guds Søn, steg ned fra det hellige og rene Himmelslot (hvordan det så end konkret ser ud og hvor det så end er placeret) og besøgte vores verden. En verden, der mange steder er ualmindelig rodet og beskidt. Ja, den stald, hvor det lille Jesusbarn for 2000 år siden meldte sin ankomst har helt sikkert været møgbeskidt i ordets oprindeligste betydning. Møgbeskidt som stalde nu er.

Det er desværre ikke bare mit hus, der er rodet og beskidt. Mit liv er rodet. Mine tanker og handlinger og motiver er langt fra rene. På samme måde som med skidtet i mit hus, så hader jeg det. Det gode som jeg vil, det gør jeg ikke. Og det onde som jeg ikke vil, det gør jeg. (En følelse som, jeg tror er ret universel. I hvert fald beskriver Paulus i Romerbrevet kapitel 7 den helt samme følelse.) Jeg ser på alt skidtet i mit liv, hader det, men får ikke gjort noget ved det.

Jeg vil gerne have besøg af Jesus i mit liv. Han er velkommen! Jeg venter på ham – som vi netop gør i adventstiden. Venter på Jesus’ besøg. Det er den bedste gæst man kan have, men jeg har ofte den helt samme automatreaktion, som når jeg skal have besøg af familie eller venner: jeg må få ryddet op; jeg må få gjort rent. Og så udskyder jeg besøget fordi jeg ikke lige har tid, overskud, selvdisciplin, etc til at få gjort noget ved det.

Gæsten tager støvsugeren

Men det, som jeg gerne med denne lille tankerække vil minde mig selv og den læser, der har fulgt mig så langt, om er at Jesus ikke dømmer dig for dit rod og dit skidt! Han hader det, endnu mere en du selv gør, men han ved, at du ikke selv kan få gjort ordentlig rent. Du og jeg magter det ikke! Det skønneste er, at han, hvis du tager mod besøget selv begynder at gøre rent. Gæsten tager støvsugeren og begynder at hjælpe dig! Kører du sur i det, så bliver han ved!

På Jesus’ tid var der nogle mennesker, som havde rengøringsvanvid. De hed farisæerne og de var meget optaget af at få ryddet op og gjort rent i deres eget liv, så der ikke var en finger at sætte på deres livsførsel. Men Jesus kritiserede dem kraftigt. De fik aldrig inviteret Den Store Rengøringsassitent ind i deres liv for i virkeligheden mente det egentlig, at de ikke havde brug for ham. De kunne selv klare rengøringen, troede de.

Et nødvendigt besøg

Så de mennesker, som Jesus brugte tid sammen med og besøgte var dem, hvis liv var rodede og beskidte. Dem, som havde brug for hjælp. Det var dem, som Jesus besøgte. Det var for dem, at han var kommet til jord via en møgbeskidt stald. Og det er dét vi nu skal fejre i julen: at Jesus kom for at besøge os, der hader skidt og rod i vores liv, men som trænger til at få hjælp til at få noget gjort ved det.