Den rent og skært nødvendige torsdag
Emil
Udgivet d. 13-04 2017
Emil

Den rent og skært nødvendige torsdag

Tillægsordet skær bliver ikke brugt særlig meget i dagens Danmark. Det skulle lige være i sammenhæng med ren, som karakteren Baloo i Disney’s udgave af Junglebogen fx synger: ”Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige, det’ det, som du har brug for på din vej”. Betydningen af skær skulle netop være noget i retning af ren - ikke bare i den betydning, at mit værelse engang var rent, men nærmere i at noget eller nogen er uden fejl. Det kan virke lidt skørt, at man siger to ord lige efter hinanden, der i bund og grund betyder det samme (hov der gjorde jeg det lige med bund og grund). Jeg tror, pointen med at sige ren og skær lige efter hinanden er, at man på den måde understreger, at det er noget fuldstændigt, hvilket Den Danske Ordbog også oversætter det med.

På den første skærtorsdag i historien, inden det overhovedet hed skærtorsdag, blev der gjort noget fuldstændigt, som var knyttet til renselse. Jesus havde samlet sine nærmeste disciple for at spise et måltid til minde om folkets udfrielse fra Egypten, og under dette måltid rejser Jesus sig pludselig op, hælder vand i et fad og begynder at vaske disciplenes fødder. Det var helt uhørt for disciplene, at han, de kaldte deres mester og herre, pludselig udførte arbejde, som på den tid ellers kun var den lavest rangerede træl, der skulle udføre. Jesus opfører sig på ingen måde som den konge, alle folk troede, han skulle være, og som de havde hyldet ham som Palmesøndag. Han optræder som en tjener. Hvorfor i al verden gør han det? Hvis min underviser på universitetet eller min arbejdsgiver pludselig begyndte at vaske mine fødder, ville jeg også synes, det var helt forkert og unormalt. Men Jesus var ikke en normal leder. Han var kommet for at tjene. Han var kommet for at rense. Han var kommet for at give sig selv.

Han var ikke bare kommet for at give en ydre renselse af vores fødder, men han var kommet for at gøre det muligt for os at møde Gud uden fejl og mangler. I Johs. 13,8 bliver det i hvert fald tydeligt, at fodvaskningen har en dybere betydning end at mindske lugten fra tæer efter en varm dag, for her svarer Jesus på en af sine disciples indvendinger: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”. Jesus giver altså udtryk for, at vi er skilt fra ham, hvis ikke han får lov at vaske os, at rense os. Han vil rense os helt ind i vores inderste, hvor der kan gemme sig så meget egoisme, løgn, begær, misundelse og meget andet, der skiller os fra Gud. Vi kan aldrig nogensinde selv rense alt det ud. Jeg har forsøgt mange gange, men selvom det måske nogle gange kan komme til at se pænt nok ud på ydersiden, bliver der ved med at gemme sig en masse skidt inde bagved. Derfor står jeg skyldig over for Gud, og straffen lyder på en evig adskillelse fra ham under hans vrede.

Jesus havde aldrig gjort, sagt eller tænkt noget forkert. Han var fuldstændig ren. Han var skær. Men på trods af det valgte han at give os del i sin renhed. Det gjorde han ved at dø som uskyldig. Han gav sin krop og sit blod for vores skyld. Af ren og skær kærlighed døde han, for at vi kan få mulighed for at være sammen med Gud i evighed. Han gjorde det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige. Han gjorde det, som vi har brug for på vores vej. Må han få lov at vaske dig?